Bøger / faglitteratur / erindringer

Naturdannelse året rundt : fortællinger fra en naturformidlers praksis


Beskrivelse


Om hvordan man kan arbejde med naturformidling og -dannelse både professionelt, men også for venner og familie. For naturinteresserede og for dem, der ønsker inspiration til spændende og anderledes måder at formidle naturen på.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2023

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 28. juli 2023

Om hvordan man kan arbejde med naturformidling og -dannelse både professionelt, men også for venner og familie. For naturinteresserede og for dem, der ønsker inspiration til spændende og anderledes måder at formidle naturen på.

Der indledes med en introduktion til naturdannelsesbegrebet og de forskellige tilgange til naturen, der tilsammen kan være med til, at vi knytter os stærkere til naturen. Tilgangene er viden, fysisk udfoldelse, praktisk erfaring, sanseligt nærvær og kreativ bearbejdning. Bogen taler for, at en stærk forbindelse med naturen opnås ved at det hele menneske bringes i spil i processen. Efter introduktionen får man et personligt indblik i forfatterens egen undervisningspraksis. I dagbogsform, der følger årstidernes skiften, giver forfatteren eksempler på spændende og anderledes aktiviteter, som han har gennemført med sine højskoleelever. Det kan eksempelvis være at vandre barfodet gennem skoven og mærke mosset og bladene i skovbunden mellem tæerne. I den mere kreative ende, kan nævnes at lave leransigter på træerne. Forfatteren har tidligere udgivet Naturdannelse.

Flot og gennemarbejdet bog om naturformidling og naturdannelse. Det fungerer rigtig godt at beskrivelsen af, hvordan man kan formidle i praksis, er skrevet i dagbogsform. Bogen er flot sat op med inspirerende billeder.

En anden bog om naturformidling, der dog mest henvender sig til fagfolk, er Aktiviteter, kultur og natur.


Kaskelot

Nr. 248 (2023)

af

Nr. 248 (2023)