Ned ad Donau er at læse som et sindbillede af et hjørne af den europæiske historie. Donaulandene med den modsætningsfyldte store fortid og den nu usikre fremtid. En rejse ned ad floden fraSchwarzwald til Sortehavet bliver hos forf. en rejse fyldt med fragmenter, kulturhistoriske spring samt sproglige associationer og anekdoter. På en gang en kritisk odysse gennem historien frem tilvor tids politiske skrøbelige verden, hvor gamle værdier er blevet kuldkastet samt en selvbiografisk skildring af egen løbebane. Heri så iblandet såvel fiktive som mere essayagtige sprogligeforløb. Med andre ord en fremstilling, der helt afstikker egne vide grænser. Sprogligt helstøbt og virtuost omend teksten fremstår vel 'byzantinsk' ; med sine mange digressioner af snart sagtenhver art tillige en tekst, der fremstår rigelig indforstået og som savner stringens. Læsere, der går ombord, må således selv holde godt fast undervejs. Når bogen alligevel, med disse forbehold inmente, virker vedkommende oguomgængelig skyldes det måske, at forf. bogen igennem fastholder sin reflekteren over europæisk kultur med et tilhørende skarpt opgør over samme kulturs beskedneformåen samt troen på, at det kan blive anderledes og bedre. En titel, der ikke vil skuffe eller overraske forf.'s danske læsere.