De indvendinger, man har haft mod Trampes tidligere romaner, gælder også for denne. Han er god til at skildre grupper og miljøer, han skriver hurtigt, effektivt og spændende, men det virker tit, som om han aldrig visker noget ud eller retter noget. Nedtur handler om et typisk dansk rejseselskab på en bustur til Costa Brava. Det er lige mad for Trampe, der ondskabsfuldt og uden skånsel spidder dem en efter en. Meget effektfuldt er rejsebrochurens lokkende og indbydende tekster til de enkelte lokaliteter sat op imod selskabets halvnussede og halvpinlige oplevelser på de enkelte steder. Halvvejs i romanen bliver to af deltagerne borte fra gruppen, og resten af bogen skildrer disse to, en mand og en pige, og deres oplevelser under forsøget på at nå frem til de andre. Det er både dramatisk og spændende, men psykologisk ikke særlig overbevisende eller troværdigt.