Nissen Brille er en rigtig drillenisse. Han lever oppe på loftet hos mor, far og Ida. Juleaften slukker han for ovnen, så anden ikke steger færdig, mens familien er i kirke. Hvad finder de på? For de 7-9-årige.
Fire nye bøger i serien om Nissen Brille: "En serie om jul, nisser og drilleri". I hver bog møder vi Nissen Brille, der tænker over, hvordan han skal drille i dag. I bogen "Nissen Brille og skægget" klipper han noget af morfars skæg, fordi han selv gerne vil have et langt skæg. I "Nissen Brille og en træsko" bytter han rundt på juletræsfoden og en træsko, heldigvis er Ida meget opfindsom. I "Nissen Brille og gaven" finder han på at bytte rundt på til og fra-kortene på gaverne, så Ida bliver meget overrasket da hun får et par store store sko. I "Nissen Brille og anden" slukker han for ovnen, så anden ikke steger, mens familien er i kirke. Da de kommer hjem, finder mor på at spise risengrød først, og bliver der så noget tilbage til Brille? Teksten er i korte sætninger med linjeskift ved hvert punktum. Bøgerne har lix 6 og lettal 13-15.
Det er fire korte, hyggelige drillenisse-historier, som både er humoristiske og skaber ægte julestemning. Bøgerne er illustreret med farverige tegninger, som ligeledes underbygger den hyggelige julestemning.
Det er oplagt at læse de andre i serien, fx Nissen Brille finder peberNis og grøden, eller serien om Nis, fx Nis og grøden, som er en anden letlæst juleserie for de yngste læsereDet er oplagt at læse de andre i serien, fx Nissen Brille finder peber, eller serien om Nis, fx , som er en anden letlæst juleserie for de yngste læsere.