Books / fiction for children / eventyr

Nissen hos den gamle købmand : et gammelt eventyr i en ny og letlæst version


Description


Billedbog. Juleeventyret om nissen, der bor hos købmanden, der giver ham grød. Men en dag opdager nissen en helt ny verden gennem studentens bog, der er fyldt med poesi og visdom.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2011

By

By

Marianne Agger

d. 15. Nov. 2011

Nybearbejdet udgave af det gamle H.C. Andersen-juleeventyr med originaltitlen Nissen hos spækhøkeren fra 1853. For børn fra 5 år.

Forfatter og forlægger, Bostrup, har omskrevet den gamle tekst til et lettere tilgængeligt sprog og billedkunstner, Routhier, har illustreret billedsiden. Bostrup er lektor i dansk litteratur og sprog og har tidligere udgivet grammatik- og ordbøger. Fortællingen om nissen er den samme som i det gamle eventyr. Nissen bor hos købmanden, da han giver ham grød. Købmanden har også en student boende, der køber en poetisk bog af købmanden. Nissen lister en aften op til studentens kvist, kigger ind gennem nøglehullet og opdager en ny verden gennem poesien, der strømmer ud fra studentens bog. En nat er der brand i gaden, og nissen redder den vigtigste skat, bogen. Men han kan ikke helt slippe købmanden, der jo giver ham grød. Teksten er kortere og lettere at forstå end i den gamle udgave. De gamle ord er byttet ud med nutidige ord. De specielle lag-på-lag-billeder, der består af tegninger, hvor der ofte er indsat fotografier, blander sig med teksten. Layoutet er lidt forvirrende med den store skrifttype, der snor sig mellem billederne.

Den tidligere billedbogsudgave med Ib Spang Olsens karakteristiske tegninger har et helt andet udtryk og en tekst, der er sværere at forstå. Denne nye udgave er mere moderne, men har stadig et lidt kedeligt udtryk.

Letlæst udgave af eventyret, som kan supplere de gamle udgaver, men som ikke er helt vellykket i sit udtryk.