Det er snart nissetid. Dog, denne bog gør sig hele året. På o. 48 s., format 21 x 15 cm fortæller T.N. os om familien Mukkerup, der bor i laden på »Hesselhøj«. (2 voksne og 3 børn). I dagkommer en moderne nissefamilie ud for mange farer (høstmaskiner, marksprøjter), og besværligt er det at skulle skaffe føden. Grødtraditionen er gået af mode. Nisserne stjæler simpelt hen maden frakøleskabene (men ikke hos de arbejdsløse). Det er sommer. Mukkerups rydder op efter skovsvin, da lille Abelone kommer for skade at kravle op på en fasan, der letter og sætter hende af i en andenskov. Herfra hjælpes hun hjem ad åen pr. plasticbalje af nissen Baldrian, der kender hendes mor, som er valgt til præsident i nissekredsen og kæmper mod bolignøden. (Hun kan nemlig læse). På sinsædvanlige friske og oplagte måde skriver T.N. om nisserne og får puttet både lidt snak om gamle dages overtro, forurening og lidt socialt ind i sit hyggelige eventyr, hvis tekst er sat med storetyper og god linieafstand.Dertil 10 helsides festlige skraverede kultegninger af K.W., der på levende måde supplerer teksten. Flerfarvet muntert omslag af nissefar ridende på hunden Basse.Anbefales til oplæsn., i bhkl., 1. og 2. kl. Selvlæsning i 3. kl. Til udlån.