Books / fiction for children / roman

Min uartige mund


Description


En mund ser helt uskyldig ud, men pludselig siger den frække ting. Det sker også for pigen lige indtil hun spiser en slikkepind! Og hvad er alt det med at kysse Martin?

Reviews (8)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 1999

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 6. Oct. 1999

Hvem kender ikke det at ens mund lige pludselig siger noget helt andet end det man egentlig havde tænkt sig! Her en billedbog om pigen, hvis mund en dag slet ikke er til at styre. Den siger hele tiden grimme ting og kalder folk det ene slemme udtryk efter det andet. Det går ud over alle, forældrene, kioskmanden og lærerinden. Den eneste som ikke får en sur bemærkning, er klassekammeraten Martin, som i stedet får et kys! Men da har pigen også lige spist en kæmpe slikkepind! En herlig historie om ikke altid at være så sød. Tekst og illustrationer spiller meget fint sammen. Oftest er teksten sat under illustrationerne, der fylder det meste af siden. Illustrationerne er meget udtryksfulde, pigens følelser kan aflæses både i ansigtsudtryk og kropsholdning. De er tegnet i en charmerende streg og holdt i varme farver. En sød lille hverdagshistorie, som mange børn fra 4 år – og voksne – sikkert kan nikke genkendende til.


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 1999

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 6. Oct. 1999

Fupz Aakesons nye historie er både sjov, fræk og tankevækkende. Den udfordrer børns moral og den pirrer fantasien. Og den rummer interessant samtalestof til børn og voksne om det "at opføre sig ordentligt". Det kan man roligt sige, at den ellers så artige lille hovedperson har problemer med, da hun en dag vågner op og mærker, at hendes mund ikke opfører sig som den plejer. Pigens yndige prinsesessemund er denne dag forvandlet til en sur streg, der kun åbner sig, når der er noget rigtig frækt på vej. Forældrene, den rare nabo, læreren, vennerne – alle får de dummeste og frækkeste ting at vide. Og dog, en enkelt dreng i klassen får søde og kærlige ord med på vejen – og tilmed et lille kys. Men det er hverken den lille piges vilje eller hendes ansvar at munden opfører sig, som den gør. Munden har taget over. Denne fine pointe er set i præcis barnehøjde. Alle kender undskyldningen: "Det var ikke mig". "Det var ikke min skyld". Bogen er således både en skæg historie om frækhed, mod og frigørelse af forbudte kræfter og samtidig en alvorlig fortælling om ansvar. Eva Eriksens blide oliekridt-tegninger underbygger fornemt historiens modsatrettede atmosfære af sødme og frækhed. Herlig bog for mennesker, der har passeret vuggestuealderen.


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2004

By

By

Inger Søndergaard

d. 26. Jan. 2004

Fupz Aakesons historie om den artige piges uartige mund er både sjov og tankevækkende for børn og voksne i mange aldre. Historien udkom som billedbog i 1991. Her foreligger så en genudgivelse med de samme herlige illustrationer af Eva Eriksson. Den er i et lidt mindre format, teksten er sat mere læsevenligt og enkelte lange ord er erstattet af lettere. Den udkommer i en ny serie bøger Læs for sjov. Serien består af flere sjove og skæve titler, der tidligere er udkommet til billedbogslæserne. Den kan anvendes til oplæsning for børn fra 4 år, men den er primært tiltænkt begynderlæsere fra 8 år, der gerne vil læse rigtige bøger, som ikke er alt for svære, og hvor billeder og tekst spiller fint sammen. Den uartige mund handler om en jævnaldrende pige, hvis mund pludselig kun vil sige frække ting. Det lyder forfærdeligt uartigt, når hun taler til forældrene, naboen, klasselæreren og kioskejeren. Fræk men ikke uartig er munden, da den inviterer Martin fra klassen til at lege. Munden kræver slik, og den bliver sød af en slikpind, hvilket fører til pigens første kys. Aakesons historie kan opleves på mange måder, og det er en fin ide at genudgive den målrettet til begynderlæsere som et sjovt supplement til letlæsningsbøgerne.


Politiken

d. 4. Dec. 1999

By

By

Kim Skotte

d. 4. Dec. 1999


Information

d. 24. Dec. 1999

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 24. Dec. 1999


Berlingske tidende

d. 23. Dec. 1999

By

By

Kari Sønsthagen

d. 23. Dec. 1999


Weekendavisen

d. 14. Jan. 2000

By

By

Pernille Stensgaard

d. 14. Jan. 2000


Børn & bøger

Årg. 57, nr. 3 (2004)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 57, nr. 3 (2004)