"De lyder en smule anstrengt og lidt forcerende på Fangless, A New Wave og No Anthems med Corin Tuckes skingre vokal i front og nogle skurrende guitarriff, der aldrig rigtig forplanter sig. Bedre går det på Price Tag, der er skåret over post-punk og noget, der minder om et skævvredent boogieriff, mens Bury Our Friends og titelnummeret finder den melodiske åre, der vokser ved genhør. Ét må man lade Sleater Kinney, deres energi er fuldstændig uovertruffen på No Cities to Love, også selv om de ikke tilføjer noget nyt til billedet om sig selv".