Books / nonfiction for children / bibelhistorier

Noas ark


Description


Billedbog. Enkel genfortælling af historien om Noa og arken. Med føleeffekter, hvor læseren fx kan mærke på en sky, tigerens pels eller elefantens øre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2011

By

By

Ole Laursen

d. 23. Mar. 2011

Ifølge pressemeddelelsen oplagt som gavebog, men vil også være fint egnet til biblioteksbrug til brug for forældre og andre, som ønsker at introducere fortællingen om Noa for 2-4-årige.

Over 14 sider og i form af en papbog af kraftig kvalitet fortælles historien om Noa, arken og dyrene. På hvert opslag er der føle-effekter, hvor børnene kan mærke fx elefantens øre, løvens og tigerens pels og en sky. På det afsluttende opslag er en folde-ud effekt, hvor regnbuen kommer til syne. Ud over at lære hovedtrækkene i historien, kan børn også lære lidt om modsætninger fx "Store elefanter og små mus". Teksten er enkel, men velfungerende og får på få sider fortalt historien i grove træk, så det fænger for de små. Illustrationerne er ret charmerende og stemningsfulde, og føleeffekterne er fine. Forfatter og illustrator Caroline Church har tidligere illustreret 4 andre billedbøger. Mest udbredt er Den sultne høne, (01/34).

Af andre udgivelser af denne type bibelhistorie for de mindste kan nævnes Julia Olivers billedbog med samme titel. For samme målgruppe fra 2 år findes også Kom ombord i Noas ark (00/08) og Molly, det lille lam sejler med Noa (98/47).

Med megen sødme og i enkelt sprog præsenteres børn i alderen 2-4 år for historien om Noa og arken.