Hemmeligheder, kærlighed, had og tab i koncentrat af nobelpristageren Alice Munro. For alle voksne, der kan lide gode dramaer.
Gennem 13 letlæste noveller, møder vi søstre, mødre, døtre, fastre, bedstemødre og venner - kvinder af alle slags. Generelt for novellerne er temaerne kærlighed, sex, drama, tab og hemmeligheder. Især hemmeligheder fra fortiden, som nu fortælles til læseren. Titelnovellen "Noget jeg gerne vil sige" slår tonen an for resten af samlingen; søstrene Et og Chars stormfulde forhold, fyldt af hemmeligheder og mørke. Med forord af den danske forfatter Ida Jessen. "Something I've been meaning to tell you" udkom oprindeligt i 1974.
Alt hvad du hører, må du gå ud fra kun er en fraktion af sandheden. For det menneskelige sind kan både være farvet og mudret af fortiden. Dét er følelsen, man sidder tilbage med efter at have læst Munros samling af udmærkede noveller. Det er let tilgængelig litteratur med pageturner-potentiale - selvom noveller normalt tilhører en smallere genre. På den måde er Munro lykkedes - alle kan læse med, trods den koncentrerede form.
Er man til familie- og kærlighedsdramaer, er romanklassikeren Stormfulde højderEn plads i familien (Ved Agnete Stjernfelt) et hit. Ellers er de danske noveller af Katrine Marie Guldager som fx En plads i familien et kig værdEr man til familie- og kærlighedsdramaer, er romanklassikeren Stormfulde højder (Ved Agnete Stjernfelt) et hit. Ellers er de danske noveller af Katrine Marie Guldager som fx et kig værd.