Autentiske kriminalsager er populær læsning for mange og nærværende bog er oplagt læsning for målgruppen.
Dansk Politiidrætsforbund står bag årsskriftet Nordisk Kriminalreportage, som udkom første gang i 1970 og er udkommet på dansk siden 1974. Nærværende jubilæumsudgave dækker perioden 1990-2009 og medtager artikler fra de seneste 20 år. Artiklerne, som alle er skrevet af politifolk der har medvirket i opklaringerne, omhandler forbrydelser, der har haft stor mediebevågenhed, og de giver et godt indblik i det efterforsknings- og opklaringsarbejde de enkelte sager har bevirket. I alt 18 sager er beskrevet.
Der findes en lang række bøger om kriminalsager og politiets arbejde i den forbindelse. Eksempelvis kan nævnes Kate Bluhme: Drabsarkivet, 2008, Ole Brockmann: Fældende beviser, 2009 og Eigil V. Knudsens mange bøger om danske kriminalsager.
Spændende og vedkommende artikler om de seneste 20 års mest omtalte forbrydelser fortalt af de involverede politifolk.