Music / folk

Not even happiness


Reviews (4)


Exclaim!

d. 25. Jan. 2017

By

By

Stephen Carlick

d. 25. Jan. 2017

"The songs on New York songwriter Julie Byrne's second album, Not Even Happiness, feel intensely familiar, but never tritely so; like a favourite sweater, they feel warm and lived-in, made for anyone but a perfect fit for you, particularly ... Not Even Happiness is a triumph of subtlety, proof that music doesn't have to be forceful to be powerful".


The observer

d. 15. Jan. 2017

By

By

Kitty Empire

d. 15. Jan. 2017

"A self-taught fingerpicker, this peripatetic American has a voice of rare elegance, pitched low and misty, and plenty of gentle significance to relay. On her second album, it glides across landscapes both external (Sea As It Glides) and internal (All the Land Glimmered), picking out detail others might not perceive (...) Abetted by some sparse orchestration, the beauty of Not Even Happiness takes effect even if you can't make out Byrne's measured poeticism: the voice is a balm".


The Irish times

d. 19. Jan. 2017

By

By

Jim Carroll

d. 19. Jan. 2017

"The sounds throughout are sparse and underplayed, wisps of soft acoustic guitar and languid flute and string arrangements here and there, and work perfectly with how Byrne wants her songs to talk about solitude, detachment and following your own star. A special album from a very special talent".


Politiken

d. 19. Jan. 2017

By

By

Kim Skotte

d. 19. Jan. 2017

"Det er på en helt konkret måde sange, der synes at trække vejret sammen med stemmen, der synger dem. En stemme, der afsøger træernes blade, nattens stjerner og tankernes snoede gange for spor af betydning. Hendes næsten forstøvede stemme og blidt knirkende guitarspil rammer et sart klimaks på 'Follow My Voice', hvor hun både rejser og står stille på vej ud af endnu en by. Jeg har set dug på en rose og en dobbelt regnbue, beretter hun. Men sangskriveren er også blevet kaldt en heartbreaker for at holde på sit og indrømmer gerne, hun er »a complicated soul«. Man rejser ikke fra sted til sted, altid i bevægelse, altid på vej videre væk, uden grund. Magien er der hele tiden på albummets otte håndspillede sange plus et mellemspil på rejsen ... Musikken står og dirrer midt mellem bevægelse og stilstand, mellem rastløshed og et forsigtigt prøvende rodnet. Hvor hun end er på vej hen, så er det et godt sted at stå for en sangskriver, så fint registrerende i sansning og stemme somJulieByrne".