Nu det alligevel er for sent

"Læsere af hjemstavnslitteratur" er et bud på denne bogs målgruppe, men det er alligevel for snævert. Den handler om helt almindelige danskere og deres helt almindelige genkendelige livshistorier, og dog, har de ikke hver især deres særegne baggrund?.

Forfatteren var sognepræst i 15 år, læste undervejs sociologi, litteraturhistorie og litteraturanalyse for til slut at stoppe præstegerningen for at skrive. Har fået udgivet prædikener samt en enkelt novelle og dette er således hendes romandebut. Bogen består af 5 enkelttekster, hver navngivet efter dens mandlige hovedperson. Det er ifølge forlaget "betahanner", altså de "næstbedste" eller den populære fyrs bedste ven. Vi følger i alle historierne nogle mennesker, der bor et sted i det nordjyske tæt ved Aalborg. Her er skikkelser skildret tæt og alligevel på så meget afstand, at det bliver alment. Her er familier, der ved nærmere eftersyn knager i alle fuger; her er profiler beskrevet så ubarmhjertigt, at det må give stof til eftertanke; her er samtaler på overfladen så upåfaldende, men ser man nærmere efter, er de nærmest uigenkaldeligt grusomme. De samme personer optræder i flere historier/kapitler, og man får derfor forskellige vinkler. Fortællesproget er så ubesværet, at det er en fornøjelse, indtrykkene af de personer, man har mødt på de kun 184 sider, glemmes sent.

Jeg kommer til at tænke på Tove Pilgaard her og faktisk også Ida Jessen i de skarpe billeder.

Denne lille samling litterære portrætter er en god læseoplevelse.

Read the full assessment