Nu løber vi linen ud : oplevelser og erindringer fra besættelsen 1940-1945

Steen Lykkeberg er født i Horsens i 1924. Familien og omgangskredsen var ivrige DKP'er og Lykkeberg blev tidligt involveret i den faglige kamp, en kamp, der fortsatte under besættelsen, ja,for Lykkeberg begyndte modstandskampen med DKP's illegalitet umiddelbart efter 9. april. I Horsens blev det hurtigt for »varmt« for ham, og hovedsædet for hans modstandsarbejde blev Århus. Han varen slags modstandskampens altmuligmand - kurér, vagtpost, deltog i bladfremstilling osv. - At en ung mand på 19-20 år kan klare flere år i illegalitet og for 30 kr. mdl., vidner om stærk disciplin.Juli 1944 blev han arresteret af Gestapo, underkastet forhør gennem næsten 2 måneder, en periode i Frøslev, så Neuengamme, hvorfra han blev befriet af de hvide busser. 4. maj finder vi ham iKøbenhavn, på vej til færgen til Malmø. Bogen er en enkel og uforsiret beretning, i første del noget præget af, at der er en del mennesker, der skal nævnes. Den bygget formentlig på en dagbog, førtpå toiletpapir og gemt ien tube tandpasta. Et stykke erindring fra en af modstandskampens anonyme skikkelser. En, der var med fra den tidligste tid, og fra sin første ungdom. - Ikke et stilistiskmesterværk, men jævn, udramatiseret og ægte. Pænt og tydeligt tryk og enkelte s/h fotos.

Læs hele vurderingen

En genudg. fra 1982 af nogle for mig dobbelt tragiske erindringer fra Besættelsen med nye ill. bl.a. fotos og tegninger. Lykkeberg voksede op i Horsens og deltog fra starten som tro kommunistisk partisoldat under jorden i modstandskampen bl.a. som kurer og fordeler af illegale blade, indtil han 1944 blev stukket, tortureret og sendt i KZ-lejr, men overlevede både krigen og de frygtelig forhold. Bogen er måske ikke stor fortællekunst men værdifuld som samtidsdokument med andre facetter på modstandskampen. Den er lige så rystende i sin beskrivelse af menneskelig fornedrelse og afstumpethed som fascinerende i skildringen af Lykkeberg og hans kammeraters stålsatte kompromisløse kamp mod nazismen. Det tragiske ligger for mig både i de rystende forhold fx i Neuengamme og i den næsegruse selv i bakspejlet totalt kritikløse beundring, underlægning og kamp for et system, som i sin grusomhed kunne sidestilles med nazismen, og som, hvis det havde fået magt som agt, ville have oprettet et DDR i Danmark. I den henseende kunne en forklarende samtidshistorisk ramme omk. DKP’s rolle under Besættelsen og eftermælet på Stalintiden have givet genudgivelsen nye værdifulde dimensioner med nutidsøjne. I stedet får vi igen 1982 fynd-forordet af Carl Scharnberg.

Læs hele vurderingen