Billedbog om skolestart og 1. skoledag. Kan formidles til forældre, børnehaver samt førskoletilbud. Fra 5 år.
Johan skal starte i skole. Han møder sine klassekammerater og sin lærer. Han øver sig i at skrive og får en rundvisning på skolen, hvor han og en af klassekammeraterne farer vild. Heldigvis får de hjælp til at finde tilbage til klassen. Sideløbende fungerer bogen som findebog. En grøn frø har gemt sig på siderne, og sidst i bogen er et opslag med ting, som man kan gå tilbage i bogen og genfinde. Det er en sød, enkel og problemfri historie, som kommer fint men også overfladisk rundt om skolestarten. Sproget er kedeligt og matcher ikke børns sprog i dag. De naturalistiske illustrationer er søde men fra en anden tid. Det tyske forlæg sætter sit præg på bogen, og trods et universel præg er der passager, som danske børn vil undre sig over. Makkerparret er kendt for pædagogiske billedbøger som fx I dag skal vi i børnehave, 2005.
Der findes en del billedbøger om at starte i skole, som er bedre end denne. Simon skal i nulte, 2013, er i modsætning til denne mere nutidig ligesom den omhandler det første halve år i en dansk skole. Denne minder om Freys Parat til start, ny udgave 2014.
En udmærket men også kedelig bog om at have første skoledag. Den kommer fint rundt om tankerne ved at skulle starte i skole og selve dagen, men virker altmodisch. Billedbøger om skolestart er efterspurgte, og denne kan supplere de slunkne krybber men der findes bedre alternativer.