Books / fiction for children

Pyret begynder i skole


Description


Billedbog. Pigen Pyret skal starte i skole. Hun glæder sig, men det bliver ikke helt som hun havde troet. Der er nogen i klassen der spørger for meget til, hvorfor hun er mørk og er adopteret. Men så gør Pyret noget overraskende!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2006

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 19. Jan. 2006

Pigen Pyret er tilbage igen. Vi har tidligere mødt Pyret i tre tidligere bøger, senest i bogen Pyret rejser til Indien, 2002. Pyret er en indisk pige, adopteret af svenske forældre. I denne bog skal Pyret starte i skole. Hun glæder sig, men desværre bliver det ikke helt, som hun havde troet. Det er ellers spændende at lære en masse nye ting, men der er et par drenge i klassen, som spørger lidt for meget til, hvorfor hun er mørk og hedder som hun gør, og hvad en adoption er! Pyret bliver ked af det og vil ikke gå i skole. Men heldigvis bliver det godt til sidst. En billedbog, der henvender sig til børn omkring skolestarten, en bog som tager fat på flere aktuelle spørgsmål og temaer. Teksten er forholdsvis mundret og understøttes fint af enkle tegninger i varme pastelfarver. En bog der berører emnet adoption på en fin måde i sammenhæng med emnerne: venner, skolestart og søskende. Bogen henvender sig til børn fra 4 år.