Music / folk

Nyt alfabet


Reviews (3)


GFR

d. 9. Oct. 2017

By

By

Jonas Bach

d. 9. Oct. 2017

"Et univers, der giver associationer til at sidde i en bjælkehytte mens sneen lægger sig som en dyne udenfor. Et lille mikrokosmos, man kan lade sig suge ind i og opsluge af i de knap 35 minutter albummet varer. Et sted, man kan gå på opdagelse, både i de instrumentale detaljer, men også i Mathiasens lyrik. Et rigtig godt album at synke ind i på mørke novemberdage. Ude i efterårsmørket glimter 5 stjerner".


Politiken

d. 24. Nov. 2017

By

By

Simon Lund

d. 24. Nov. 2017

"Med lyden af en ofte nøgen guitar under stemmens tøvende toner befinder Vessel sig et sted mellem Nikolaj Nørlund som navnløs og Bill Callahans lo-fi-salmer. Især sidstnævntes reciterende sangskrivning går igen hos Vessel, der med enkel naturpoesi taler om en sneklædt verden, der er »tavs som papir«, og alt det, som ord alligevel ikke kan sige. Der er grobund for større musikudflugter, men Vessels nye alfabet er lige nu en rund kastanje i jakkelommen, som hånden lukker sig om, mens det bliver koldere og mørkere".


Information

d. 23. Feb. 2018

By

By

Louise Rosengreen

d. 23. Feb. 2018

"Vessel er guitarist og sanger Anders Mathiasen ... Hans tre foregående albums var alle på engelsk, men med "Nyt alfabet" har han skiftet til modersmålet. Det kan virke anderledes nøgent at skrive på dansk, hvilket lader til netop at være dét, Vessel ønsker - for Nyt alfabet er en udpræget nøgen plade, hvis man med dét forstår et afskallet udtryk, en simpel orkestrering, en ensartet stemmeføring. Nyt alfabet består af seks poetisk eksistentielle lullabies, hvis bærende elementer er Anders Mathiasens og Rolf Hansens guitarer. De supplerer hinanden med samme velkendte selvfølgelighed, som når et ældre ægtepar færdiggør hinandens sætninger. Der tilføjes momentalt trommer og bas, men kun kortvarigt og afdæmpet, og Mathiasens døsige vokal flyder - ikke ulig en messende Sam Beam (fra det amerikanske enmandsfolkband Iron & Wine) - nærmest oven på de løst sammenflettede guitarriffs ... "Nyt alfabet" bliver i længden desværre lige lovlig monoton i sin monokrome stil".