Books / fiction / roman

Oasen


Description


Den unge Kamose fortsætter sin afdøde fars oprør mod setiu-herskeren Apepa for at befri Egypten. Nilens årlige oversvømmelse griber ind i kampene, men faraoslægtens kvinder forstår at udnytte fordelene.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. May 2003

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 23. May 2003

I Oasen fortsætter Pauline Gedge, hvor hun slap i Den fremmede konge (02/45). Eftersom faderen, Seqenres', oprør mod den fremmede setiu-hersker, Apepa, mislykkedes, og han selv blev dræbt, må den unge Kemose og hans lillebror, Ahmose, forsøge at tage kampen op for at genindsætte deres egen slægt på faraonernes trone. Gedge tager også denne gang udgangspunkt i konkrete fund fra den ægyptiske oldtid, og bogen virker i det hele taget vel researchet. Netop derfor klinger det også denne gang lidt hult, at personerne - fra farao til slave - slæber rundt med forestillinger om liv, retfærdighed og kærlighed, som burde have været installeret i borgere fra Brøndby og Bronx 3500 år senere. Det er imidlertid ikke noget, der indsnævrer målgruppen, så hvis man har mange, der tripper rastløst rundt i anfald af post-Jacq trauma, er en dosis Gedge et indlysende behandlingsforslag. Trilogiens sidste del, Horus-vejen kan forventes på dansk til efteråret.


Sfinx

Årg. 26, nr. 4 (2003)

By

By

Louise Westergaard

Årg. 26, nr. 4 (2003)