Filmen om brødrene Gallagher fra Manchester, der i 1990'erne dannede bandet Oasis og blev verdensberømte. For alle med interesse for britpop og Oasis.
Dokumentar om Oasis-brødrene Liam og Noel Gallagher, barndommen i Manchester og vejen til verdensberømmelse. Noel var den indadvendte, der tidligt begyndte at spille guitar og skrive sange. Liam var den udadvendte sanger med attitude og stil. På trods af søskendekonflikter, valgte de at danne bandet, sammen med Paul McGuigan, Paul "Bonehead" Arthurs og Tony McCarroll. De indspillede bl.a. Supersonic - og bandets succes eksploderede. Man følger dem fra koncert i Manchester, til USA, Japan, Australien, og tilbage til England i de store Knebworth-koncerter. De blev kendt som et eksplosivt band, der raserede hotelværelser, tog stoffer og blev involveret i slåskampe. Brødrene beretter ærligt om deres livslange rivalisering. Med Noels ord: "Oasis største styrke var forholdet mellem Noel og Liam. Det var også det, der lagde det i graven". Instrueret af Mat Whitecross.
Et anbefalelsesværdigt og hudløst ærligt portræt af de musikalske brødre. Instruktøren Mat Whitecross kommer ind bag facaden, og kaster lys over hvordan den konfliktfyldte barndom trak spor over i bandets karriere og opløsning.
Relaterede portrætfilm er bl.a. Oasis music in reviewNo distance left to runDog man star, filmen om Blur No distance left to run og Dog man star om SuedeRelaterede portrætfilm er bl.a. Oasis music in review, filmen om Blur og Dog man star om SuedeRelaterede portrætfilm er bl.a. Oasis music in review, filmen om Blur No distance left to run og om Suede.