Bøger / faglitteratur / bibliografier

Oehlenschläger-litteraturen 1850-2014 : en bibliografi


Beskrivelse


Adam Oehlenschläger (1779-1850) indledte som bekendt den universalromantiske periode i dansk litteraturs historie. Carl Thomsen har med to tegninger understøttet den gængse fortælling om, hvordan det altsammen gik til. På tegningen s. 22 er det Henrich Steffens, der ivrigt gestikulerende indvier den håbefulde yngling i sine fra Tyskland hjembragte naturfilosofiske tanker, mens det på foromslagstegningen er ynglingens tur til at slå ud med armen, idet han deklamerer digtet Guldhornene for læremesteren. Denne skal efter Oehlenschlägers Erindringer have kvitteret for oplæsningen med ordene: »Ej, min Bedste, De er jo virkelig en Digter!« Kamma Rahbek har i et brev til Oehlenschläger en anden, mere jordnær version: »De er jo min Sandten ordentlig Digter!«.