Omkring årtusindskiftet rejser en amerikansk journalist ud til staterne langs vestkysten, som tyve år før har revet sig løs og dannet landet Økotopia. En række rent beskrivende artikler og en parallelt løbende dagbog udgør romanen om landet, hvor den blinde produktionstilvækst er erstattet af en økologisk balancefilosofi, hvor decentralisering, genbrug, respekt for naturen og etafslappet forhold til arbejde er nogle af nøgleordene. Callenbach når i sine artikler kompasset rundt samfundsmæssigt, han har ikke nogle nye revolutionerende forslag, men bygger på blandet tankegods fra nutidens alternativbevægelser, tressernes hippi'isme og maoismen. Bogen kan betragtes som roman p.g.a. de private oplevelser og følelsesmæssige reaktioner, han betror sin dagbog og som beskriver en gradvis omvendelsesproces, der også spores i artiklerne, den økotopiske kvinde han møder og forelsker sig i, er dog for prægtig til at være sand. For sf-læsere der kan lideutopi-traktater, men selvfølgelig også for mennesker, der interesserer sig for debatten om et muligt ligevægtssamfund. Interessen er nødvendig ellers opleves bogen blot som kedelig.