Bøger / faglitteratur

Ønskebørn : 12 ærlige fortællinger om at blive mor


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anny Skov Madsen

2007

At få børn er som en rejse ind i en ny verden, og man bliver aldrig den samme igen. 12 fremtrædende kvinder fortæller åbent og ærligt om deres enestående rejse til at blive mor, og hvordan det åbnede op for nye erkendelser. Det drejer sig bl.a. om Camilla Miehe-Renard, Anne-Grethe Bjarup Riis, Maria Montell og Anna Thygesen. Det er enkle og banale følelser og oplevelser, som mange vil kunne genkende, men det vigtigste er, at der bliver sat ord på dem. Her er forbehold, i hvert fald i starten, men alle giver slip på illusioner og forestillinger og overgiver sig til miraklet, det lille ønskebarn, hvis tilstedeværelse er den grænseløse kærlighed. Kvinderne spejler mange roller: om at få det første barn som næsten 40-årig, om sammenbragte familier, om adoption, om handicappede børn og også om at vælge at blive alenemor. Også ligestillingsperspektivet er medtaget, og hvordan moderrollen forenes med job og karriere. Den mundtlige og ligefremme form vil tiltale mange, og kändis-effekten skal man ikke undervurdere. En fin og brugbar bog, der har fokus på følelserne. Hver generation af kvinder har behov for egne fortællinger. B. Bach: Ravnemor, 2003 handler om at forene moderskab med karriere. S. Giese: Moderskab, 2005 er moderskabets kulturhistorie. Du kan bare vente dig, 2001 er forskellige kvinders beretninger om at bygge bro mellem drømmen og virkeligheden.