Øremanden

Et gysende vågent mareridt, og alligevel ikke. For den lille pige i familien Jessens historie vågner heldigvis rigtigt til sidst, men inden skal både hun og vi igennem en rædselsvækkende oplevelse. Ikke mindst takket være Cato Thau-Jensen, som her prøver nye sider af sit talent. I papirklip, en blanding af eget og lånt, tegning og tryk visualiserer han uhyggen, og da hele historien foregår om natten, er farverne i den mørke og kolde skala. Det er ikke billeder, der snakker med, men hvor "stilheden" næsten larmer. Fantastisk flot for stærke sjæle. Historien er skrevet på vers, 12 i alt med 4 liner til hver, hvor rim som "sæt/let/spjæt/indkøbsnet" bøder lidt for gyset. En lille pige (med store ører) vågner en nat og ser en gammel mand på gaden med to bugnende poser. Han lokker hende ned, og viser sig at være manden, der klipper ørerne af børn, mens de sover! Det guld hun så i hans lomme er en lang spids saks, og poserne bugner af, ører "i rødt, gult og blå/Det stinker og damper, det her er ikke godt". Catos olding har langt blegt hoved, hans næse er enorm og hans mund snerrer. Intet formildende her, kun i forløsningen at hun vågner i sin seng ved at far kommer hjem, og det er morgen. En fabelagtig bog der tør gå linen ud, men absolut er for de hardcore fra ca. 5 år. I dagslys! Trusselsbilledet for børn med "store ører" vil herefter være et andet Misbrug det nu ikke!.

Read the full assessment