Books / fiction for children / sjove bøger

Ørkenens rose


Description


Tegneserie. Ridderen Henrik og hans følgesvend, Hagbart, drager på eventyr i de arabiske lande, da en emir bliver bortført. Men der er andre, lyssky kræfter på spil!

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2011

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 27. Sep. 2011

Ørkenens rose er herlig og harmløs underholdning for selvlæsende børn fra cirka 10 år. Man kan dog med fordel anvende den som højtlæsning fra cirka 6 år.

Henrik og Hagbart er en gammel kending på det danske tegneseriemarked, og mon ikke serien om den gæve ridder Henrik og hans tro følgesvend, den klejne og finurlige Hagbart, vil vække genkendelsens glæde hos mangen en forældre. Her kommer intet mindre end et nyt eventyr fra den hyggelige side af den mørke middelalder, og alt er ved det gamle. Henrik melder sig frivilligt til en farlig mission i Mellemøsten, og Hagbart følger modvilligt, men trofast med og er kilde til et par håndfulde gode grin på vejen. Det bliver aldrig for alvor farligt, men der er nu alligevel nogle overraskelser i plottet til den voksne læser. Serien er oprindeligt skabt af den legendariske Peyo, men her er det forfatterne Partheons og Culliford, der fører arven videre. Det har de også haft stort held med at gøre med en anden af Peyos serier, nemlig Smølferne. De to serier foregår da også i samme univers, omend de små, blå skovvæsener ikke er med i dette album.

De to forfattere hæver som sagt fint arven efter Peyo, der udover Smølferne og Henrik og Hagbart også er kendt for serien om Benny Bomstærk.

Alt er ved det gamle, når Henrik drager på togt med Hagbart, hvilket i dette tilfælde så absolut er en kvalitet. Et solidt og underholdende tegneseriealbum for børn.


Strip!

Nr. 57 (2012)

By

By

Lasse Holm

Nr. 57 (2012)



Information and editions