Ørnens stemme

Da jeg ikke havde læst Shuler før (og heller ikke nåede at få fat i Kvinden, der husker nu - den er jo efterspurgt), så kom det lidt bag på mig, hvor tæt på trivi-genren, denne efterfølger er.Personskildringerne er aldeles sort/hvide; her er helte og skurke, smukke kvinder, flotte fyre og begavede børn, her er intriger og samhørighed og så naturligvis sex, der ikke giver Judith Krantznoget efter i inderlighed. Miljøet er Pueblo-indianerne i det 12. århundrede, og dét, der gør bogen så læseværdig, er de mange, mange detaljer om indianernes dagligliv. Vi oplever fester ogritualer, fødsler og dødsfald, jagt og håndværk - alt tegnet så tydeligt og i så mange farver, at det bliver til de smukkeste billeder for ens indre øje. Vi følger i historien kvinden Kwani, somblev 'Kvinden, der husker' i 1. del, og på denne bogs mange sider følger vi resten af hendes begivenhedsrige liv. Bogen kræver samme udholdenhed som Auels produktion, målgruppen er nok også densamme, og trods sinetriviingredienser er den så velfortalt, at den som toglekture får læseren til at ønske sig endestationen som mål. Ørnens stemme er som Kvinden, der husker afsluttet af enimponerende litteraturliste over baggrundsstof.

Read the full assessment