Books / fiction / krimi

Offermosen : krimi


Description


Krimi. Biologen Nathalie vender kortvarigt tilbage til mosen på sin hjemegn i Värmland. Mosen kræver menneskeliv, men spøger det, eller hvad foregår der? Og hvad skete der egentlig i Nathalies barndom, da hendes far skød Nathalies mor og sig selv?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2017

By

By

Lone Krøgh

d. 11. Dec. 2017

Biologen Nathalie vender tilbage til sin hjemegn. Hun voksede op på kanten af en mose, hvor der fra tid til anden forsvandt mennesker. Det gør der stadig, men kan det have sin rigtighed? Til læsere af atmosfærefyldte svenske krimier.

Da Nathalie var 12, skød hendes far hendes mor og sig selv. Derefter forlod hun definitivt sit barndomshjem ved mosen i Värmland, men nu vender hun som biolog alligevel tilbage i embeds medfør. Mosen er stadig tåget, sumpet og farligt dragende, og beboerne på egnen er ikke som folk flest. Nathalies kæreste bliver slået ned ved mosen og er måske tiltænkt rollen som mosens næste offer. Mens hun våger hos ham på sygehuset, tænker hun tilbage på den fatale sommer, hvor hun mistede sin familie. I krydsklip følges også politiet og fotografen Maya, som har en fornemmelse af, at der foregår noget mystisk omkring mosen. Kræver mosen virkelig ofre, spøger det, eller hvad foregår der egentlig?.

Lovende svensk krimidebut i midterfeltet. Den udmærker sig ved en stemningsfyldt atmosfære og personskildringerne, men det overraskende anslag og den krybende uhygge holder ikke hele vejen, ligesom opklaringsarbejdet pludseligt og næsten uden videre falder på plads.

Kan sammenlignes med landsmanden Johan Theorin, hvad angår det at inddrage naturens suggestive kræfter i opbygning af en atmosfære og en ramme, og med fx Mari Jungstedt, Ann Rosman og Viveca Sten hvad angår underholdningsværdi.


Politiken

d. 13. Jan. 2018

By

By

Bo Tao Michaëlis

d. 13. Jan. 2018


Jyllands-posten

d. 15. Mar. 2018

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 15. Mar. 2018