Og pludselig forstod vi et levende suk : digte

Som hos andre yngre danske lyrikere fra Forfatterskole-generationen er Marinus Nørup-Nielsens digte en polyfoni af stemmer, temaer og sprog der udfordrer og stiller krav til deres læser.

En af de sidste tekster i Marinus Nørup-Nielsens tredje digtsamling er et minde- og hyldestdigt til F.P. Jac med følgende tætte identifikation: "Jeg vil bare så gerne være/ sammensvoren, med dig, jo. Slås og elske, sådan side/ efter side./ Nemlig." De Jac'ske sproglige nyskabelser, evnen til at vride normalsprogets stivnede talemåder og tomme klichéer af led, er der også mange vellykkede eksempler på i MN-N's digte, hvor tonen snart er lavmælt og sårbar for i næste øjeblik at blive ekspressivt vrængende og ironisk. I det hele taget bevæger digtene sig med hurtige temposkift mellem mange sproglige og betydningsmæssige niveauer: Selvbiografiske fragmenter, politiske statements og digte, hvor kærligheden og galskaben optræder som det, der momentant kan udgøre modbilleder til forløjetheden, middelmådigheden og fornuftens spændetrøje. Ikke mindst generationsopgøret har en fremtrædende rolle i digtenes tematisering af familie/slægt og konsekvenserne for de "moderne børn".

Marinus Nørup-Nielsen udgav senest prosabogen Styrkeprøver, 2007, og er desuden sangskriver og vokalist i grupperne Bodega Boys og MikkelModulererMarius.

Talesprog, brudstykker af replikker og erindringsbrokker indgår i digtenes lange, ekspressive forløb, som uden forbindende overgange bevæger sig på mange betydningsmæssige niveauer.

Read the full assessment

Digtene afspejler alle depression og sygdom, og viser verden set fra denne vinkel. Det ligner notater skrevet for at få styr på tankerne, og ikke digte til udgivelse. For læseren bliver det for rodet ...