Tænker du over, hvad der er og/eller kunne have været? Så anbefales disse smukke digte fra tilstandene mellem virkelighed og uvirkelighed.
Digtsamling i 4 dele. Et lyrisk jeg står i centrum af digtene, skiftevis i rollen som iagttager og formidler. Det, som iagttages og formidles, er abstrakter som tid, drømme, uvirkelighed som her: "(- ser mit første lyn så tydeligt for mig som var det i morgen)". Konkreter, som sted, lokalitet og krop, gøres til poesi, ofte i længere sætninger, der bryder med hverdagssprogets vante syntaks: "Hænderne i min nærhed mine egne og de andre lavet på samme måde ligger adspredte hen." Digtene artikulerer og peger på det, som unddrager sig hverdagssproget, alt det som viser sig i kortvarige glimt for erkendelsen; det-som-kunne-have-været samt tid og rum, men også det sociale (sociale sammenkomster) og følelser (fx når forelskelsen forsvinder mellem to mennesker).
Ud over at digtene besidder sproglig skønhed (og derfor er dejlige at læse), så formår de fleste af digtene meget præcist at pege på det momentane og flygtige. Smukt omslag af Alette Bertelsen.
Digtenes primære anliggende er forholdet mellem sprog og virkelighed. Det skaber et slægtskab til systemdigtere som fx Inger Christensen og Klaus Høeck, der ligeledes bruger poesi til at afsøge forbindelserne mellem sprog og virkelighed.