"Kevin Morbys femte album er amerikanerens mest ambitiøse projekt til dato: En minimalistisk og effektfuld udgivelse, hvor musikkens få farver og virkemidler i form af blandt andet saxofon, kor, klaver og orgel fremstår uforurenet og med større gennemslagskraft end Morbys tidligere brug af den komplette rockpalet ... Tekstmæssigt forvalter Morby verdslige problemstillinger som eksistentiel angst og fortvivlelse gennem et religiøst billedsprog. Han placerer sig som en spirituel sanger, der bearbejder det sjælefulde gennem en sekulær attitude mod livet, hvilket både ophøjer den musikalske grundstemning, mens jordforbindelsen dog bevares gennem hele albumet ... albummet er spækket med ørehængere og smittende melodilinjer fra blandt andet saxofon, kor og orgel".