Bøger / skønlitteratur / noveller

Om at grave sin egen grav : fortællinger


Beskrivelse


Noveller der primært foregår i København, og hvor personerne har det tilfælles, at de er ansvarlige for egen eller andres ulykke. Findes lykken i boksehandsken eller i sprøjten?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2016

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 30. sep. 2016

Seks forskellige noveller med det tilfælles, at personerne er medskyldige i egen eller andres ulykke. Til læsere af noveller fra hverdagens skyggesider - og København.

Martin Dreyer Pedersen er dramatiker og har skrevet flere teaterforestillinger. Dette er hans første skønlitterære udgivelse. Seks noveller, der varierer meget i form, størrelse og indhold. Vi møder fx bokseren der i talesprog fortæller om sit liv til en tavs og navnløs forfatter. Figuren er inspireret af forfatterens far, Dynamo Dreyer. De øvrige fortællinger handler om skæbner, der bevidst eller ubevidst gør skade på sig selv eller andre.

Jeg vil fremhæve novellen "Vuc B Christiani", der har referencer til Steppeulven og handler om en mand der bekender en ugerning til en gammel ven i en mail. Det fungerer godt med korrespondance-stilen og de skiftende fortællerstemmer. I "Stik" fortælles fra en narkomans synspunkt i små nummererede afsnit, som hurtige glimt fra det miserable liv der beskrives godt i første halvdel. Ikke alle novellerne er lige vedkommende, men overordnet en god debut, med tankevækkende temaer, fortalt i et flydende og varieret sprog. En håndfuld trykfejl kan irritere den sarte læser.

Københavnermiljøet og det lidt rå udtryk giver mindelser til Jan Sonnergaard, Jonas T. Bengtsson og Peder Frederik Jensen. Jeg anbefaler BanedanmarkMount København og Mount København som alternativerKøbenhavnermiljøet og det lidt rå udtryk giver mindelser til Jan Sonnergaard, Jonas T. Bengtsson og Peder Frederik Jensen. Jeg anbefaler Banedanmark og som alternativer.