Books / nonfiction

Om lykken eller det højeste gode


Description


Julien Offray de La Mettrie (1709-1751) er den første og mest konsekvente af 1700-tallets franske materialister. La Mettrie undersøger hvori lykken består, og hvordan man opnår den.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Apr. 2013

By

By

Grethe Lorentzen

d. 17. Apr. 2013

La Mettrie er eksponent for en ekstrem hedonistisk opfattelse af "det gode" og lykke, og hans værk kan fx bruges i sammenlignende studier af lykkebegrebet for filosofistuderende og andre filosofisk interesserede.

La Mettrie (1709-1751) var en fransk læge og materialistisk filosof, hvis ateisme og moralteori frastødte offentligheden og andre filosofiske tænkere, som fx Diderot og Voltaire. LM gjorde sig til talsmand for vellyst og seksuelt frihed som det højeste gode, og at samvittighed og moral kun skyldes ydre prægning. LM var ekstrem ateist, afviste morallove og tanken om en selvstændig sjæl. I LM's univers kan således en forbryder være lige så lykkelig som den dydsirede, og bør straffes mildt, da han ikke er skyldig i nogen absolut forstand. Fritz Wolder har forsynet LM's ustrukturerede, men dog rimeligt let læste tekst, med overskrifter og lavet et godt efterord om LM. Bibliografi og navneindeks.

La Mettrie er nu for første gang oversat til dansk. Hovedværket, og den mest berygtede bog, anses for at være "L'Homme machine", 1747. Han var inspireret af Epikurs (341-270 f.Kr) hedonisme.

Havde La Mettrie levet i dag ville han have plæderet for en mild straf til Anders Breivik, fordi han i LM's verdensbillede kun er skyldig i forhold til vilkårlige morallove. LM var den mest konsekvente af de franske 1700-tals materialister, og hans ligeledes konsekvente lykkebegreb står i skærende kontrast til samtidige og senere filosoffers teorier om lykke eller "det gode".