Books / fiction for children / roman

Om natten stikker jeg ikke af


Description


11-årige Paulo fra Portugal fortæller i jeg-form om sin baggrund med en far, der stak af, og om sin nuværende, barske hverdag som gadebarn i Lissabon med tiggeri, tyveri, trækkeri, plat og narko.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Eva Lodal

d. 18. Dec. 2018

Titlens jeg præsenteres på forsiden som 'Paulo, gadebarn, 11 år' - og med billede på baggrund af en natblå himmel. Læseren følger ham gennem et par år i Lissabon, fra han er nødt til at stikkeaf hjemmefra og til han erkender, at det er på tide at ændre sit liv; ellers er fremtiden stoffer, prostitution og måske - som for hans bedste ven - en brat død som 14-årig. Det hele virkerautentisk og med passende lokalkolorit; forf. fortæller godt og ligefremt om gadebørnenes barske liv, om enkelte dage med sorgløshed og små glæder og især om Paulos varme venskab med en lidt ældredreng. Historien er rørende uden at være sentimental, og her er ikke den lammende håbløshed som i mange lignende beretninger fra den 3. verden. Lissabon er sikkert som de fleste andre europæiskestorbyer for dem som lever på bunden - og med den opmærksomhed, der er omkring gadebørn, kan andre børn nok finde Paulos liv vedkommende. Bogen kan læses fra 1011 år og vil også være egnet tiloplæsning; desuden er denoplagt som supplerende skønlitteratur.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 18. Dec. 2018

Forfatteren har ofte gennem årene i sit radio- og TV-arbejde vist, at hun i sjælden fin grad behersker den stille fortællekunsts teknik. B.C.R. lader altid sine personer fortælle deresberetning selv - som oftest på udramatisk vis - fordi deres skildringer er rigeligt dramatiske i sig selv. B.C.R. selv holder sig via sin fortælleteknik som regel diskret i baggrunden, menalligevel er man aldrig i tvivl om, hvor hendes solidaritet er placeret. Den har hun tidligt erklæret via sit stof- og personvalg. Denne gang har hun valgt at henlægge sin historie til Portugal,hvorfra hun giver en stærk og rystende beretning om den 11-årige Paulo, gadebarn i Lissabon. Paulo fortæller selv om sin flugt fra hjemmet i Porto og hans venskab med den lidt ældre, Raoul. Denneernærer sig som trækkerdreng og forsøder sin glædesløse og usle tilværelse med sprut og limsniffing. Den chokerende og bevægende historie har åbenbare muligheder i et temaarbejde på mellemtrinnetom enten 'Børn i andre lande' ellerdet her i landet meget aktuelle 'Gadebørn'. Selvlæsning fra 4.klasse.


Jyllands-posten

d. 21. Apr. 1992

By

By

Ulrik T. Skafte

d. 21. Apr. 1992