Books / fiction for children / roman

Kys, kærlighed og kulde


Description


13-årige Lottes mor er død, og Lotte spiller sej, selvom hun savner hende. Men under et familieophold på Svalbard sker der noget, som løser op for sorgen.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 1997

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 4. Dec. 1997

En tænksom og letlæst jegfortælling, som foregår i en måned af en 13-årig piges liv. Det særlige ved pigen Lotte er, at hendes mor er død ved en trafikulykke, og at hun i bogen opholder sig på Svalbard. Normalt bor hun i København hos sin far, men hans arbejde gør, at hun skal passes hos sin moster, onkel og jævnaldrende fætter. Lotte har et lille, men godt bagland, og morens død er blevet snakket igennem. Men selvom hun forsøger at spille sej, så kredser hendes tanker hele tiden om moren. Lotte og fætteren tiltrækkes lidt af hinanden, og da han vil vise sig på en forbudt sejltur, tvinges de af vejret til at sidde en nat på en klippe. Af bare angst nedbrydes Lottes forsvar, og hun får for første gang grædt ordentligt ud. Men de reddes heldigvis, og det er nok en lidt gladere pige, som rejser hjem. Bortset fra sejlturen er det ikke en dramatisk bog. Meget foregår i Lottes tanker, og selvom de kan være triste, får man alligevel et indtryk af en helt normal pubertetspige med grineflip, hang til Michael Jackson og spirende interesse for drenge. Bogen er fuld af mange, gode og modne beskrivelser af livet og naturen på Svalbard. Sproget er enkelt og friskt, og den kan læses af modne piger fra 11 år. Sidst udkom i (97/40) Danserinden fra Ishøj af samme forfatter.


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 1997

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 4. Dec. 1997

At leve med savnet, være på vej mod voksentilværelsen og værdien af at have venner er denne bogs vigtigste temaer. Det er to år siden, at den 13-årige Lotte mistede sin mor ved en trafikulykke. Hendes far har dårlig samvittighed over, at han ikke har tid til at være både far og mor for hende. Da han skal på en længere forretningsrejse, arrangerer han det sådan, at Lotte imens skal på besøg hos sin moster på Svalbard i en måned. Det er Lotte ikke meget for, for hun er bange for at bedsteveninden Stine vil finde en anden at være bedsteveninde med. Af sted kommer hun dog. Hun savner Stine og føler sig alene, men hun finder efterhånden ud af at lave spændende ting sammen med den lidt yngre fætter Anders, der ender med at blive hendes rigtige ven. Sammen med ham oplever hun den storslåede natur, der også viser sig fra den farlige side. Hjemme på Vesterbro igen sammen med en nyforelsket Stine, føler Lotte sig beriget af opholdet hos familien. Tonen i bogen er varm og livsbekræftende. De 25 kapitler er korte, og der er dejlig luft på siderne, så bogen vil føles overkommelig også af de ikke så skrappe læsere. Fritidslæsning for 4.- 5.- 6. klasse og nok fortrinsvis piger.


Information

d. 27. Feb. 1998

By

By

Merete Møller Olesen

d. 27. Feb. 1998


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 2 (1998)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 51, nr. 2 (1998)