Bøger / faglitteratur

Omtanker : personligt lederskab i praksis


Beskrivelse


Guide med 16 konkrete bud på personligt lederskab i praksis. Inspiration til hvordan man kan blive en bedre leder i sit eget liv, så man kan leve efter egne værdier og tage ansvar for sine handlinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2018

af

af

Hamide Kara

d. 7. juni 2018

En bog med 16 konkrete bud på personligt lederskab for at opnå et værdifuldt liv. For læsere som søger hjælp til selvhjælp for bedre at håndtere tilværelsens udfordringer.

Forfatterne Helle Kibsgaard og Lisbeth Bladbjerg har bred erfaring indenfor human resource management og coaching. I bogen byder Kibsgaard og Bladbjerg på 16 konkrete bud til personligt lederskab, så man får arbejdet med sin indre kritiker og lærer at styre eget liv efter sine indre værdier. Forfatterne skriver, at det er fælles for alle at man kommer ud for udfordringer, problematikker og konflikter som virker uløselige, men at der er håb forude. Ofte er der behov for at få de sædvanlige strategier under luppen og søge input til at tænke anderledes, så man ikke ender i blindgyder som stresskollaps eller depression. Indledningsvis beskrives livshjulet som består af 8 livsområder som er: Familie, sundhed, venner, mig selv, parforhold, økonomi, job og bolig. For at få overblik foreslår forfatterne at man gennemgår livshjulet.: "Livshjulet giver dig på den måde overblik over, hvor du skal sætte ind.".

Man er sine valg, men nogle gange har man behov for at stoppe op og overveje de valg, man træffer. En velskrevet bog med gode eksempler på, hvordan man kan lære at tænke på andre alternative måder, deraf titlen: "Omtanker". Lettilgængelige værktøjer med opfordring til ikke kun tænke det, men også gøre det.

En anden brugbar værktøjsbog til såvel arbejds- som privatlivet er: Stærkere.