Ondskabens bolig

Koontz har forlængst slået sit navn fast med en række effektfulde gysere af ind imellem ujævn kvalitet, en passende karakteristik også af Ondskabens bolig, der er en blanding af kriminalromanog parapsykologisk gyser. Et detektivpar påtager sig at overvåge en mand, der lider af hukommelsestab, og blander sig derved uforvarende i en intern familiefejde mellem en søskendeflok, der pågrund af genetiske uregelmæssigheder er udstyret med specielle evner og et, mildt sagt, bizart adfærdsmønster. Romanens opbygning demonstrerer klart Koontz' greb om genren: Korte kapitler medskiftende forfattersynsvinkel, et konstant accellerende handlingsforløb og en konsekvent fastholdelse af romanens tema, modsætning mellem det sygelige og det sunde, mellem kaos og orden, ledersikkert frem til det dramatiske højdepunkt og forklaringen på de mystiske begivenheders indbyrdes sammenhæng. Desværre fortoner en del af spændingen sig undervejs. Koontz' gys er bastante,visuelle, blodige og spiller på detumiddelbart afskyvækkende - et virkemiddel der ved for megen gentagelse bliver både overvældende og trættende. Antallet af sønderflænsede halspulsårer er ikkenødvendigvis ligefrem proportionalt med graden af gys og spænding.

Read the full assessment