Books / fiction for children / dyrefortællinger

Op af vandet steg en bjørn


Description


Billedbog. En lille flok brune bjørne og en lille flok isbjørne lander på samme ø. Men hvilken farve har en rigtig bjørn?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Aug. 2002

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 15. Aug. 2002

Lisbeth van Deurs er dansk billedkunstner, og dette er hendes første bog. Det er en billedbog med et meget aktuelt tema og en morale, som er let at overføre på mennesker. Men hverken det eller de enkle og sart farvelagte tegninger er nok i sig selv til at gøre bogen appellerende og interessant for målgruppen af 4-årige børn. Dertil sker der for lidt på billederne, og historien mangler nerve og spænding. Det sidste bunder i et højtideligt og omstændeligt forklarende sprog. En voldsom orkan er skyld i, at en flok brune bjørne og en flok isbjørne er landet på samme ø. En unge fra hver flok mødes tilfældigt og begge tror, at den anden er helt forkert. Det sætter en masse rygter om uhyrer i gang, og lederbjørnene går ind i sagen uden at finde en løsning. De bliver bare alle sammen endnu mere bange for hinanden. Men en aften i tusmørke mødes ungerne igen, og i mørket er de først ens og lidt efter i mange farver på grund af nordlyset, og på den måde opdager de, at under farven er alle bjørne ens. Illustrationerne er bjørne i alle mulige stillinger på primær hvid baggrund.


The libraries' assessment

d. 15. Aug. 2002

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 15. Aug. 2002

En moralsk fabel om ensartethed på trods af forskelle i herkomst og hudfarve. Tilfældighederne bringer en flok brune og en flok hvide bjørne sammen, og straks opstår der vanskeligheder, fordi man forskrækkes over hinanden, og fordommene alene får lov til at styre, hvilket ingen har glæde af. Heldigvis løses konflikten til sidst - igen ved tilfældighedernes lunefulde spil. Fablen er fortalt i et omstændeligt sprog med talrige vendinger som: "den ikke så store brune bjørn", "fare-på-færde-tur", "tumlet bjørnesammenstød" og lignende. Nogen vil sikkert falde for den bevidste naivisme og det meget moraliserende indhold, mens andre vil trættes og irriteres. Billedsiden udgøres af ekspressive konturtegninger på akvarelbaggrund. Tegningerne snor og slynger sig ligesom sproget, hvorved det sproglige og det billedmæssige udtryk supplerer hinanden. Hæftet har blød forside og forekommer ikke videre holdbart. Henvender sig til 6-8-årige.



Information and editions