Den lille blå kat

Mette Brahm Lauritsen har som illustrator været brugt i mange forbindelser, spændende fra faglitterære udgivelser, letlæsnings sammenhænge og skønlitterære bøger. Ud over småbørnsbogen Jacob og løvestolen fra 1979, har jeg ikke kunne finde udgivelser under hendes eget navn, så nærværende billedbog kan vel nærmest betragtes som en slags debut inden for genren. Både tema og titel kan bringe associationer til Egon Mathiesens klassiker Mis med de blå øjne; blå, anderledes og derfor udenfor, men det må man ikke lade sig narre af. Brahm Lauritsen fortæller sin historie i en lidt melankolsk tone, som passer fint til de stemningsfulde tegninger. Spredt ud på de enkelte opslag giver det en fin fortællemæssig opfattelse af den læste tekst. At være født blå giver en lille kat problemer fra starten, så den drager ud i verden for at finde sig en ven. Alle synes at have for travlt til at tage sig af en ensom kat undtagen den gamle måne, så det ender trods alt med et varigt venskab. Billedbogen er egnet til oplæsning fra omkring 3 år, den kan selvlæses fra omkring 2. klasse, men her vil fascinationen nok være dalende.

Read the full assessment

Den lille blå kat ligner slet ikke de andre killinger, så de driller den, og den får aldrig et navn. Til sidst løber den hjemmefra, men hver gang den møder nogle flinke mennesker, har de for travlt til at tage sig af den. Endelig ser den månen, der inviterer den op til sig, og nu sidder den på månens skød og bliver kælet for. Bogen fremtræder pænt med et forsidebillede af den lille blå kat, der sidder i et træ og ser på månen. Bogens illustrationer fylder siderne helt. De er udført som venlige, lidt stive, blyantstegninger, der er farvelagt med varme, mættede akvarelfarver. Teksten er således sat på farvet baggrund, men er tydelig og let at læse. Selve fortællingen er skrevet i et enkelt og mundret sprog og hænger pænt sammen, selvom slutningen virker lidt uforløst. Bogen henvender sig primært til de 3-4-årige.

Read the full assessment