L. har digtet nogle ret så muntre erindringer, der måske kan blive til det memoireværk, han med frejdig beskedenhed forkynder i en efterskrift, hvor han takker sin muse og sin mentor (PrebenRamløv). Foreløbig er perioden fra hans første år (incl. 9 md.) til godt 9.4.40 og Christmas Møllers flugt fra det besatte Danmark til det frie England dækket i 14 kapitler,som hvert i lapidariskform indledes med de verdens- og danmarks-historiske begivenheder, der foregår samtidig med fortællerens opvækst, udvikling, meriter og oplevelser. Der drives en del gæk med Freud & efterfølgere,og den lille Hans gør som sin udgave af verdens ottende vidunder sit regnskab op med sin hårdtslående mor, sine uduelige/duelige lærere, sin søde tante og med dem han ellers må kæmpe imod eller medpå vej til studenterhuen. Det gøres veloplagt og energisk, opfindsomt og ironisk, og som læser glæder man sig til de næste spændende kapitler (eller bøger), hvor vi skal træffe H.J.L. somforfatter, politiker ogforfatterforeningsformand o.s.v. De bedste af kapitlerne i dette første bind erindringer er fine - og bogen som helhed hører hjemme i den bedste del af Lembournsforfatterskab.