Niels Ditlev Riegels (1755-1802) var pagehofmester ved dronning Juliane Maries hof 1781-85, siden virkede han som forfatter og som sådan en vred, indædt samfundsrevser. Historikeren Morten Pedersen biograferer denne formentlig ret ukendte skikkelse fra oplysningstidens åndsaristokrati i en medrivende skildring, der efterlader indtryk af en ærgerrig litterær styrvolt der bestemt ikke må frakendes hverken evne eller intellekt, men som måske, takket være et iltert sind, ofte stod sig selv mest i vejen. Riegels' ærinde var oplysningen og dermed et opgør med de stivnede, rigide samfundsnormer og -mønstre, bl.a. inspireret af Rousseau og Voltaire og selvfølgelig af tidens store politiske omskiftelser som den franske revolution. Riegels' ærinde mødte imidlertid, og ikke uventet, stor modstand fra datidens elite rækkende fra hoffet over adelen og til kirken. Set i en større optik afdækker forf. også den kulturkamp som Struensee havde påbegyndt tidligere i 1700-tallet og som Riegels nu, om end i mindre målestok, så sig selv som eksponent for. Også en biografi om det at rumme de store idéer og drømme og ikke mindst holde fast uanset omkostninger. En udgivelse med appel til historisk/biografisk interesserede og måske også til læsere af Livlægens besøg.