Bøger / faglitteratur

Oppe og ude : altaner og tagterasser


Beskrivelse


Beskrivelser af de mange typer af altaner og tagterasser med hensyn til indretning, plantevalg, vedligeholdelse og renovering samt praktiske råd til såvel beslutnings- som byggeprocessen for kommende altan/tagterrasseejere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2008

af

af

Helle Winther Olsen

d. 28. aug. 2008

Bogen formidler sig selv på forbilledlig vis til alle indehavere af altan eller tagterrasse.

En altan er ikke bare en altan: der er de franske, de lukkede, de frithængende, de indbyggede o.s.v. - ligesom tagterrasserne kan være både indbyggede eller fritliggende. Forfatteren, der er arkitekt, gennemgår disse små uderums arkitekturhistorie i Danmark og øser af sine erfaringer omkring typer, vedligehold, renovering og forbedring henvendt til den erfarne - ligesom hun giver praktiske råd til såvel beslutnings- som byggeprocessen for kommende og drømmende altan/tagterrasseejere. Hertil kommer så forslag til selve indretningen og møbleringen, til overgangen fra inde til ude, hensynet til sol/skygge og vindforhold m.m. Med både fotos og skitser af plantegninger giver hun næring til drømmene om, hvordan man kan rykke stuen udenfor, skabe sig en frodig oase, en børnevenlig grøn plet, plante æbletræer. Der må være ideer, viden og inspiration for enhver lykkelig indehaver.

Den er p.t. eneste bog på markedet der dækker emnet, og der vil være god brug for den overalt, hvor altaner og tagterrasser indgår i gadebilledet. Hvad angår kapitlet om blomster og planter i krukker har vi dog andre og mere udførlige monografier om netop denne facet.

Indbydende, veldrejet og praktisk anvendelig fagbog med et væld af gode detaljeløsninger samt råd og vink for både etablerede og kommende altan/tagterrasseejere.


Berlingske tidende

d. 7. sep. 2008

af

af

Gitte Nielsen

d. 7. sep. 2008