Den 59-årige tesmager Willy Wittmann mister sin evne til at skelne de forskellige tesorter. Han siger sit arbejde op og trækker sig tilbage til sin bror dambrugeren Frank i nærheden af Slien for at overveje sin situation. Dambruget går dårligt og trues af fredede skarver og problemer med den tidligere ansatte nabo, som Franks datter er forelsket i. Disse og flere andre personers skæbner krydses, og Lenz beretter om deres dagligdags problemer og indbyrdes relationer, som omfatter forelskelser, hævngerninger, problemer med at skaffe det daglige brød og konflikter med myndighederne. I denne roman fra 1994 genkendes adskillige temaer fra Lenz' forfatterskab, og også denne samfundsskildring indeholder personer med sørgmodige skæbner, hvis drømme ikke indfries. Lenz er en lidt omstændelig fortæller, som gennem sin grundighed når dybt ind i sine personer og miljøer. Sammenbruddet af hovedpersonernes verden skildres vedkommende og nærværende, og selv bogens mindre sympatiske personer fremstår ikke udelukkende negativt. Oprøret kan læses som en allegori på samfundsudviklingen i Tyskland som helhed. Den velskrevne roman bør give forfatteren nye læsere og gengive hans mange tidligere læsere lyst til at genopfriske forfatterskabet.