Siegfried Lenz (1926-) har store eksistentielle spørgsmål med i denne mesterlige fortælling: venskab, fællesskab, frihed og de roller, vi spiller over for hinanden. Bogen kan læses af et bredt publikum og kræver måske lidt formidling for, at den ikke skal drukne i mængden af litteratur.
Bogen fortæller med varme og humor om det specielle venskab, der er mellem to indsatte i fængslet Isenbüttel, den litterært begavede Professor og plattenslageren Hannes. Til fængslet kommer en dag et teater, som viser en forestilling, og i pausen lykkes det adskillige fanger at flygte i teaterets bus. De kører til en lille by, som tager godt imod den ventede teatertrup, der forstår at spille deres roller og bliver meget populære. Afsløringen af svindelnummeret trækker længe ud, og fangerne har kronede dage indtil den dag, de hentes og sættes tilbage i fængslet. Hannes har stadig planer om at flygte men kan han undvære venskabet med Professor...?.
Lenz var tilbage på den litterære scene med Et minuts stilhed for et par år siden og nu denne perle. Mest husket er nok Tysktime (på dansk 1970), der blev filmatiseret og handler om en tysk maler (måske Emil Nolde) og hans forbud mod at male i en tid med nazi-diktatur kontra menigmands moral og civile ulydighed.
En lille bog med stor betydning af en af Tysklands store forfattere, som i sin høje alder øser af en fantastisk fortællekunst. Kan varmt anbefales.