Opstigningen

Iskold vinter under 2. verdenskrig. To partisaner fra den sovjetiske modstandsbevægelse sendes afsted efter mad. Det bliver starten på grufulde prøvelser for de to mænd. Et krigsdrama, bestemt ikke for børn.

En gruppe sovjetiske soldater angribes af tyske soldater, men de slipper væk. Vi er under 2. verdenskrig, vi er i Belarus som er besat af tyske styrker. Det er vinter, der er koldt og de sovjetiske modstandsstyrker har brug for mad. Et par partisaner, Sotnikov og Rybak, sendes afsted. De skaffer noget mad, men på vej tilbage til deres enhed, bliver de taget til fange. Så nu må de vælge mellem forræderi eller at blive martyrer. Filmens kvindelig instruktør, Larisa Efimovna Shepitko, født i Ukraine, døde et par år efter tilblivelsen af "The ascent/Opstigningen" som blev hendes sidste film.

I dag fremstår filmen både vedkommende og grusomt aktuel og den er et fornemt eksempel på sovjetisk film, når det var bedst. Realisme og kunstneriske ambitioner går hånd i hånd. En meget hård film at se. Den sort/hvide skildring af krigens vanvid er kompleks. Sneens hvide renhed og de sorte huller af menneskeligt forfald. Fornemt. Sjældent har jeg set vinter og kulde skildret så nådesløst som her. Naturen og årstiden får et nærmest religiøst og poetisk lag, som spiller godt sammen med grusomhederne i selve plottet.

I den mesterlige Stalingrad er det også kulden og krigens vandvid der er de centrale byggesten.

Read the full assessment