Bogens hovedperson er født i det daværende Algier som datter af en borgerlig fransk familie. Da handlingen starter, er hun fysisk og psykisk syg og har i årevis vandret fra læge til læge.Denne gang når hun frem til den rette, nemlig en psykoanalytiker, der tager hende i analyse, og dermed begynder optrævlingen af hendes liv og afdækningen af de episoder og konflikter, der har førttil den aktuelle sygdom. Her spiller især forholdet til den neurotiske og stærkt religiøse mor en rolle. Man føler, hvordan analytikeren hjælper de associationer i gang, der får patienten til atgenopleve og forstå de hændelser, der er skyld i hendes sygdom, et pinefuldt detektivarbejde, der varer i syv år, før hun kan forlade sin anden fødselshjælper som et frit og rask menneske.Skildringen er både spændende og oplysende, og med den interesse der i øjeblikket er for forskellige former for psykoterapi, vil den sikkert finde mange læsere.