Ordets magt og afmagt : mit skrivende liv

Værket henvender sig ikke mindst til Jan Guillous store publikum, men alle med interesse for litterære selvbiografier kan læse med her.

Guillou indleder sin selvbiografi ganske overraskende med at fremstille et portræt af sig selv som ung digterspire, omtalt i tredje person, som han så tager noget af et opgør med: tænk, at ville skabe sig en karriere som forfatter af smalle bøger i stedet for at sætte ordene ind, hvor de virkelig batter. Guillou kom jo også på ganske andre tanker, da han blev klar over ordets magt og gik, lidt tilfældigt, fra jurastudiet til journalistikken, hvor han jo så blev en kæmpe. Guillou fortæller spændende, medrivende og reflekterende om sin karriere i svensk presse på venstrefløjen, og vi får hans versioner af alle de store sager som IB-affæren, vi får at vide, hvordan det føles at blive forhørt af sit eget lands sikkerhedspoliti, at blive sat i isolationscelle osv. Det er et dramatisk og fantastisk livsforløb, Guillou her folder ud op til tiden omkring år 2000. Og det er journalistikken, samfundsengagementet og -kampen, der er i centrum, omtalen af romanerne, der har gjort ham til folkeeje, får ikke så mange sider. Forrygende selvbiografi.

Guillous skønlitterære forfatterskab har jo gjort ham til noget nær folkelæsning, og her får man så selvportrættet, der kan sætte det hele i relief.

Medrivende, stofmættet skildring af et engageret menneskes dramatiske karriere og hans baggrund for at udfolde det omfattende skønlitterære forfatterskab med det store publikum.

Read the full assessment

Værket henvender sig til Jan Guillous store publikum - og med et stort tilføjet kapitel ikke mindst til dem, der i forvejen har læst hans selvbiografi.

I sit sprudlende velskrevne brag af en selvbiografi fra sidste år nævner Guillou ganske kort og ganske selvironisk side 327 om nogle fejlslagne planer om at infiltrere den svenske afdeling af den russiske efterretningstjeneste KGB. Passagen fylder noget i retning af 10 linjer, og det var så, hvad den episode var værd. Men efter udgivelsen af selvbiografien kørte de svenske medier med dagbladet Expressen som lokomotiv en smædekampagne, hvor han blev hængt ud som russisk spion. Mediehysteriet var så voldsomt, at Guillou i denne 2. udg. af selvbiografien har tilføjet et ca. 100 sider stort tilæg, hvor han udfolder historien. Han var purung og naiv med en drøm om at infiltrere og afsløre KGB's metoder. Derfor gik han på skrømt i samarbejde med en ledende person i KGB, for hvem han skrev et par ligegyldige artikler og et par gange virkede som kurer. Det hele var bare røg. Han leverede intet af værdi, og KGB trak ham blot rundt ved næsen, til det hele blev opgivet efter nogle få år. Det er en spændende tilføjelse om dels en meget naiv Guillou og en gemen smædekampagne.

Tilføjelsen i 2. udgaven af selvbiografien har så megen vægt og kvalitet i skildringen af Guillous naivitet og smædekampagnens kalkulerede gemenhed, at man seriøst bør overveje at udskifte 1. udgaven med denne.

Man bliver endnu klogere på den unge Guillou i denne 2. udg. af den fantastiske selvbiografi.

Read the full assessment