Fyrre, fed og færdig! Den er slem at vågne op til for en gammel punkrocker med selvmedlidenhed på størrelse med en blåhval. Hvad gør man? Ringer til det gamle band for at feste igennem! For 'unge' i midtvejskrise og yndere af lette komedier.
Perry Miller er godt gift, har to dejlige børn og et arbejde i broderens isenkramforretning. Lyder det kedeligt? I hvert fald føler Perry sig ved siden af alting og er aldrig for alvor kommet over, at han muligvis havde talent til en karriere som musiker og forsanger i et band. Da familien synes at have glemt hans fyrreårsfødselsdag, lejer han en luksussuite på et dyrt hotel og inviterer de gamle bandmedlemmer til genforeningsfest. Skal han i virkeligheden vælge de udflippede, fordums venner? Eller tage med familien inklusiv svigerforældre til datterens talentkonkurrence? Filmens hovedrolle spilles af musikeren Billie Joe Armstrong fra Green Day, som undervejs leverer et par sangnumre.
Der er bestemt interessant stof i midtvejskrise og forspildte muligheder, men historien falder aldrig på plads i hovedkarakterens halvhjertede udbryderforsøg fra familieliv. For lidt modstand og alt for lette løsninger.
Det er lidt som at se amerikanske ungdomsfilm a la "American pie!-serien med ældre aktører i nedskruet tempo. Gensyn med ungdomsslænget er skildret med vemod og indsigt i Gensyn med vennerneLittle miss Sunshine, og flere generationers rejse for at opleve en lille piges optræden kan bittersødt opleves i Little miss SunshineDet er lidt som at se amerikanske ungdomsfilm a la "American pie!-serien med ældre aktører i nedskruet tempo. Gensyn med ungdomsslænget er skildret med vemod og indsigt i Gensyn med vennerne, og flere generationers rejse for at opleve en lille piges optræden kan bittersødt opleves i .