Ikke nok med at Milton lige har mistet sin mor - nu har hans populære kæreste også slået op med ham. Det hele er ret surt. Men så møder Milton Ida. En rigtig skøn og hurtigt læst historie for 11-14-årige.
Hver morgen, lige inden skole, er Milton på naborov efter en frisk rose til sin mors gravsted. En morgen på kirkegården finder Ida og Milton en lille hjælpeløs krageunge. En krageunge, der helt sikkert savner sin mor, ganske som Milton, men det kan man jo ikke helt tale om - eller kan man?.
Et helt lille mesterværk inddelt i 20 små kapitler. Sproget flyder, og stemningen i historien er smuk og har sin helt egen strøm af tanker og følelser, som former Milton og giver ham røde kinder, håbet og livsgnisten tilbage.
Lars Daneskovs Pissemyre handler om drengen Melvin, der også har mistet sin mor og som betages af den nye pige i klassen.