Books / fiction for children

Oskar trøster


Description


Billedbog. Oskar er god til at trøste. Han trøster far, storebror, lillesøster, mor, farfar, farmor, Bamse og Stine. Men hvem trøster Oskar, når han ikke må lege med den grønne traktor?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. May 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 15. May 2012

Både forside og titel signalerer tydeligt bogens tema, at trøste. Social begrebsindlæring hjemme og i institutionen for de ca. 2-3-årige.

Oskar på ca. 3 er god til at trøste. Han trøster far, storebror, lillesøster, mor, farfar, farmor, Bamse og Stine, når de hver især har behov for det. Da han tager Stines grønne traktor og er nødt til at levere den tilbage, får han selv behov for trøst. Men lige som Oskar har øje for andres behov, er Oskars far hurtig til at se hans. Der er ikke nogen egentlig historie, men en række episoder, der lægger op til en snak om at trøste og at se andres behov. Illustrationerne er i en tynd streg med lyse, udflydende farver. Ansigter og sindsstemninger er i fokus. Der er ikke mange detaljer, og Oskars udtryk skabes med små ændringer i især vinklen på øjenbrynene, og om stregen, der udgør munden, er kort, lang eller krummer i et smil. De søde og charmerende tegninger illustrerer, sammen med den korte tekst, uden svinkeærinder situationerne. Forfatter er ny i Danmark, mens tegner er kendt fra Jonathans rejse (08/08).

Billedbøger om trøst, sutter, plaster mv. ses oftere end bøger om børn, der selv trøster andre. To gode bud kunne være Dukkes venner (06/44) og Viggas sutter (10/43).

Sød og enkel bog der kan være med til at lære de små den vigtige, sociale færdighed at observere andres behov og trøste, når man kan.