Bøger / faglitteratur / biografier

Over stregen : Nicki Pedersen bag facaden


Beskrivelse


Et portræt af speedwaykøreren Nicki Pedersen (f. 1977), om hans liv og karriere og om de kampe han har måttet kæmpe, både i privatlivet og på speedwaybanen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 20. maj 2010

En pæn stor målgruppe til bøger om sportsprofiler. Og mon ikke en ung eller to med benzin i blodet og hurtige vrid i hånd-gassen har lyst at læse om en dansk verdensmester i speedway?.

Ingen tvivl om, at speedwaysporten i dag er mindre omtalt end dengang med Ole Olsen og Hans Nielsen, men her er en dansker med ikke mindre end 3 verdensmesterskaber på sit CV! Bogen er skrevet i forståelse og samarbejde med hovedpersonen af Dan Philipsen, der bl.a. også har skrevet om netop Ole Olsen i Licens til at vinde. Bogen beskriver Nicki Pedersens (NP) liv, hvor hans kompromisløshed er et nøgleord. Det passer jo meget fint med en udtalelse fra NP under de indledende samtaler mellem ham og forfatteren som en forberedelse til bogen. NP siger: "Jeg gider ikke have tegnet et glansbillede af mig selv og mit liv". Sådan, det er da rene ord. Og heldigvis for læser-interesser følger forfatteren hovedpersonens formaning. Det er bestemt ikke noget glansbillede, men i stedet et stærkt, ærligt og menneskeligt portræt af en sportsmand som netop måske er en vinder qua sin kompromisløshed, selvfølgeligt parret med de altid nødvendige evner. Bogen bygger bl.a. på interviews med hovedperson, hans familie, venner o.a.

Mange lignende sportsportrætter, fx fra samme sport ovennævnte Licens til at vinde og Han gav dem baghjul : et portræt af speedwaykøreren Hans Nielsen.

Stærkt og ærligt sportsportræt, men interessen for speedway er desværre ikke hvad den var en gang.