Books / nonfiction / bibliografier

P. Ipsens Enke : Kgl. Hof Terracottafabrik


Description


Præsentation af 122 udvalgte genstande fra fabrikkens produktion med oplysninger om teknik, dateringer, kataloger, kunstnere, baggrundshistorier og kildehenvisninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jette Andreasen

2007

Terracottafabrikken P. Ipsens Enke producerede i perioden 1843-1955 en lang række vaser, fade og figurer, som siden er blevet samlerobjekter. Omkring 1880 arbejdede man med en så forfinet kunstindustriel teknik, at man var i stand til at konkurrere med de store fabrikker i Meissen, Sévres og Limoges. I 2001 udkom Et keramisk eventyr, den første store monografi om fabrikken med en komplet fortegnelse over alle producerede genstande. Bogen her kan betragtes som et fornemt supplement. Keramikeren Kathrine Jørgensen, som også bidrog til fortegnelsen, gennemgår 125 udvalgte værker. Et helsides farvefoto af hver suppleres med oplysninger om datering, katalognr., teknik, størrelse, litteraturhenvisning og - hvor det har været muligt - uddybende information om fx motiv eller kunstner. Man fornemmer den store variation over tid. Der er klassiske græske vaser, kopier efter Thorvaldsen og bidrag af andre danske kunstnere som Thorvald Bindesbøll og Axel Salto. Bogen er desuden forsynet med oversigt over fabrikkens salgskataloger samt registre. Der er tale om en smuk form for dokumentation, som vil være af stor værdi og interesse for samlere.